Beskrivelse
Babytæppe Augusta PDF – PixenDK
BABYTÆPPE Augusta strikkes frem og tilbage på rundpind i et smukt hulmønster.
Du kan selv forstørre tæppet til ex. junior 94 x 126 cm, voksen 112 x 196 cm eller andet ønsket mål. Bredden øges med 4.5 cm for hver ekstra 12 m og ekstra gentagelse af * * / blå felt.
For hver ekstra gentagelse af de 18 pinde øges højden med 5 cm.
Under garn og forbrug angives et skønnet forbrug til disse angivne mål.
Efter betaling vil der være et link, så du kan downloade PDF filen med det samme. Der er også et link i den ordrebekræftelse du får tilsendt på mail. Du kan max. downloade filen 5 gange, så husk at gemme den.
Tæppets færdige mål:
Ca. 76 x 101 cm, målt efter vask og blokning.
Mønsteret trækker sig meget sammen særlig i højden imens der strikkes men glatter sig ud i vask hvorfor målene vil være anderledes før og efter vask.
Vejledende Garn og forbrug:
5 nøgler Økologisk Sommeruld fra CaMaRose, 70% merinould og 30% bomuld, 230m / 50g. Tæppet på billedet er strikket i farve Mørk Sennep 2036.
Garnalternativer:
6 nøgler Yaku, 100% merinould, 200m/ 50 g fra CaMaRose eller
Pimabomuld, 100% blødt bomuld fra CaMaRose, 200m/ 50 g.
Skønnet forbrug Str. Junior (Voksen):
Økologisk Sommeruld 8 (14) nøgler
Yaku og Pimabomuld 9 (16) nøgler.
Vejledende Pinde:
Strikkes frem og tilbage på rundpind No. 3.5, 80 cm.
-eller den pindestørrelse du skal bruge for at opnå angivne strikkefasthed.
Strikkefasthed:
Strikket i mønster på p No. 3.5, vasket og blokket 24 m x 36 p.