Beskrivelse
All love mini af PixenDK
ALL LOVE MINI er opskriften på en rundstrikket sweater med hjertemønster. Sweateren strikkes nedefra og op. I halskanten bliver der strikket forhøjning i nakken med vendepinde i rib. Af strikketeknikker skal du kende Italiensk opslagning og aflukning, samt mønsterstrik med to farver. Kender du dem ikke allerede finder du nemt fine vejledninger på nettet. Læs hele opskriften igennem, gerne to gange, inden du starter. Det kan være en god ide at markere alle tal for netop din størrelse.
Modellen findes også i voksen størrelse her
Efter betaling vil der være et link, så du kan downloade PDF filen med det samme. Der er også et link i den ordrebekræftelse du får tilsendt på mail. Du kan max. downloade filen 5 gange, så husk at gemme den.
Fakta om modellen:
Modellens færdige mål:
Str. (1) 2 (4) 6 (8) 10 År.
Brystvidde: Ca. (60) 64 (69) 73 (78) 82 cm.
Kroplængde (fra under ærme og ned incl. rib): Ca. (22) 23.5 (27) 29.5 (33) 34 cm.
Indvendig ærmelængde (målt fra under ærme til og med ribben): Ca. (23) 25 (28.5) 33 (34.5) 37 cm.
Vejledende Garn og forbrug:
Midnatssol, 54% Babyalpaca, 36 % Tencel og 10% Merinould, 200m / 25 g fra CaMaRose. Bundfarve: (4) 5 (6) 7 (8) 8 nøgler. Hjertefarve: (2) 2 (3) 3 (3) 4 nøgler. Der strikkes med 3 tråde ad gangen.
+ evt. en garnrest til at brodere et hjerte i en anden farve (evt. flere) lige der hvor du ønsker det. Det færdige arbejde skal håndvaskes i håndlunkent vand.
Garnalternativ:
Hvis du gerne vil nøjes med at strikke med 1 tråd i hver farve kan du bruge Snefnug 110 m / 50 g, 55% Babyalpaca + 35% Bomuld + 10% Merinould. Overfladen bliver med dette garn lidt mindre fluffy eller lodden om man vil. BEMÆRK at angivelserne her udelukkende er skønnet ud fra forbruget af Midnatssol.
Bundfarve: (3) 3 (4) 5 (6) 6 nøgler. Hjertefarve: (2) 2 (3) 3 (3) 3 nøgler.
Vejledende Pinde og tilbehør:
Rundpinde: No. 3.5 40 + 60 cm, No. 4.0 40 cm, No. 5.0 40 cm + 60 cm. Strømpepinde: No. 3.5 og 5.0 15 cm
Maskemarkører og en god stor uldnål.
Strikkefasthed: (HUSK at tjekke din strikkefasthed).
Strikket rundt i mønster pind No. 5.0 = 18.5 m x 19.5 omg. = 10 x 10 cm.
Strikket i rib 1 r, 1 v på pind 3.5 målt liggende på bord uden stræk, 20 m = 10 cm.