Beskrivelse
Arwetta fra Filcolana
Arwetta fra Filcolana er et lækkert 4-trådet kamgarn spundet af 80 % langfibret merinould og 20 % nylon. Nylon er her tilføjet for at få et rigtigt stærkt garn. Garnet er superwash-behandlet, og det kan derfor tåle vask i maskine. Arwetta egner sig glimrende til at strikke strømper, sjaler og sweatre i, og det tilsatte nylon gør det strikkede meget slidstærkt. Filcolana har mange fine gratis opskrifter i dette garn på www.filcolana.dk
Strikker du sweatre og trøjer kan du sagtens strikke med Arwetta alene, men det bliver også ekstra lækkert og endnu blødere hvis du tilføjer en medløbstråd. Det kunne være Tilia silk mohair eller Alva, hvor du finder mange farver der matcher Arwetta perfekt. Med en medløbstråd kommer du let op at strikke på en pinde 4 eller 5 mm.
Hvis du ønsker en superwash-merinould uden nylon, er Anina et godt alternativ.
Specifikationer:
Materiale : 80 % merino uld (superwash-behandlet), og 20 % nylon
Løbelængde: 210 m / 50 g
Pinde: 2,5 – 3 mm
Vejledende strikkefasthed:
Med 1 tråd på pinde 3 mm : 28 m = 10 cm
Med 2 tråde på pinde 5 mm: 17 – 18 m = 10 cm
Oplægning: Nøgler a 50 g
Vask: Tåler maskinvask, dog gerne med uldvaskemiddel. Liggetørre.