Beskrivelse
Dune – Helga Isager
Dune er en flot og klassisk sweater, med ribdetaljer på ærmet og ved raglanindtagningerne.
Sweateren strikkes rundt nedefra og op. Under selve strikningen vender ’retsiden’ af glatstrikningen udad (for at undgå at strikke så mange vrangmasker). Til sidst vendes modellen, så vrangsiden af glatstrikningen vender udad.
Modellen har et ribstykke midt på ærmet og brede ribstykker ved raglanindtagningerne. Ribkanterne har italiensk opslagning og aflukning. Dune er strikket i Isager Merilin og Isager Trio. Merilin er en blanding af merino uld og hør, og Trio af hør, bomuld og bambus.
Størrelser: S (M) L (XL)
1/2 overvidde: 48,5 (52) 56 (58,5) cm
Hel længde: 50 (53,5) 57 (60,5) cm
Vejledende pinde: 3,5 og 4 mm ( Opslagning på pind 3 mm)
Anbefalet garn:
300 (350) 400 (450) g Isager Isager Merilin
200 (200) 250 (250) g Isager Trio fv. Linen
På billedet er sweateren strikket i Merilin farve 0 og Trio i farven Linen.
Opskriften er trykt, og sælges kun med tilhørende garn.