Beskrivelse
Herr Nielsen – PixenDk
Herr Nielsen er en klassisk herresweater med et flot mønster på bullen. Sweateren strikkes nedefra og op, og har længde til omkring bæltestedet. Ønskes længere krop, kan der strikkes ca. 7 cm ekstra i længde for hvert ekstra garnnøgle i bundfarven. Ærmelængden er til den langlemmede side, her skal individuel tilpasning overvejes.
Opskriften byder på 2 mellemstørrelser så du har lidt mere pasform at vælge imellem.
Efter betaling vil der være et link, så du kan downloade PDF filen med det samme. Der er også et link i den ordrebekræftelse du får tilsendt på mail. Du kan max. downloade filen 5 gange, så husk at gemme den.
Modellens færdige mål:
Str. XS (S) M (MELLEM 1) L (MELLEM 2) XL (XXL). Brystvidde: Ca. 89 (96) 102 (106) 111 (116) 124 (131) cm. Bullængde: Ca. 45 (45) 45 (46) 46 (47) 47 (47) cm.
Vejledende Garn og forbrug:
LamaUld eller Lama Tweed fra CaMaRose, 100m / 50g.
Bundfarve (LamaUld Grå 6041): 7 (8) 8 (9) 10 (10) 11 (12) nøgler.
Fv. 1 (LamaUld Midnatsblå 6008): 2 (3) 3 (3) 3 (4) 4 (4) nøgler.
1 nøgle af hver farve: Fv. 2 (Lamauld Blågrå 6838), 3 (LamaUld Råhvid 6000) og
4 (LamaUld Mørk Sennep 6092). Gælder alle størrelser.
Den mørkeblå sweater er strikket i mørkeblå Lama tweed, som er et alternativ til Lamauld.
Vejledende Pinde:
Rundpind No. 4.5 og 5.o: 40. 80 og 100 – 120 cm.
Strømpepinde No. 4.5 og 5.0. Evt en rundpind No. 5.0 30cm til ærmet.
Strikkefasthed: 18 m x 24 omg. i glatstrik på pind No. 5.0.